Fra butik til engros

Butikken i Lyngby Storcenter var en god fiskebutik. Der var altid mange mennesker, og Rune nød butikslivet. Men han havde også fået smag for indkøbet af fisk og var god til at spotte kvalitet, pris og levering.

I flere år havde Rune været oppe om natten for at købe fisk på de store fiskeauktioner til sine butikker. Den erfaring gjorde ham særdeles velegnet til at købe fisk ind, og han besluttede sig for at andre også skulle nyde godt af hans viden.

Havfruen Fisk i Nordhavnen

Det gamle København fisketorv i Sydhavnen blev lukket og alt fisk engros i København blev flyttet til nye tidssvarende forhold på det nye Københavns Fisketorv i Nordhavn.

Rune startede op med en mindre stade, men efter få år var pladsen for trang, fordi kunderne væltede ind. Han opkøbte en anden virksomheds stade med flere kvadratmeter.

I en del år kørte Rune butikken i Lyngby Storcenter, mens han sideløbende handlede med fisk engros. Nu var engrossalget blevet så stort og det krævede mere tid. Rune besluttede sig at sælge Fiskebutikken i Lyngby og udelukkende sælge fisk engros.

Runes motivation var at finde fisk af super kvalitet og satte en ære i punktlig levering til butikkerne. Det var noget fiskehandlere var vilde med. Det blev startskuddet til Havfruen Fisk engros, som vi kender det i dag.