Havfruen Fisk i 50 år
Havfruen Fisk har rund fødselsdag i år. Igennem 50 år har Havfruen Fisk været symbol på kvalitet, frisk fisk og god service. Navnet har en god og lang historie.
Eventyret om Havfruen Fisk startede på Rødovrevej, da Erling Balle Kristensen købte en fiskeforretning i 1966. Han var netop returneret fra Thulebasen og havde i en årrække arbejdet med fisk på Polar Fisk. Erling navngav fiskeforretning Havfruen Fisk, og dette navn har levet videre siden.
Havfruen Fisk voksede, og de blev hurtigt 3 i forretningen. Til nytår var de 5, fordi deres torsk blev solgt i store mængder, og der var mange kunder i butikken.
Fiskebutikken havde haft flere ejere og flyttet lokation flere gange, inden Rune købte butikken i 1988. På det tidspunkt lå den i Lyngby Storcenter. Rune drev butikken i Lyngby Storcenter med samme gode ry, navn og sted i mere end 10 år. I dag har Rune rykket Havfruen Fisk videre og står nu for fiskesalg til engros-kunder på Københavns Fisketorv i Nordhavnen.
I år fejrer vi de første 50 år for Havfruen Fisk, og glæder os til de næste 50 år med kvalitetsfisk til butikker, supermarkeder og fiskehandlere.